Effektivt stresscoachingsforløb – 8 uger

Folkesygdommen stress bekæmper man ikke alene

​​​Nu har politikerne brugt valgkampen på at slå fast, at det skal kunne betale sig at arbejde

Og at vi skal præstere mere og bedre, hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence

Måske er det tid til at tale om, hvordan vi undgår at dø af stress i forsøget på at indfri deres krav?

Dorte Toudal Viftrup

​

Debat. 22. juni 2015

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning

Det er fredag formiddag, og weekenden er i sigte, mens der tikker flere og flere mails ind i min mailboks

De er fra unge studerende, som gerne vil deltage i et forløb i eksamensangst, jeg står for

Der er mange tilmeldinger. De unge er bange for ikke at slå til, bange for at fejle

De er ensomme og tror, at der er noget psykisk galt med dem

De forstår ikke, hvorfor de reagerer med angst og stress

I det samme træder endnu en stressramt skolelærer ind af min dør

Hun ved også godt, at hun ikke er normal. For hun kan ikke arbejde

Kan ikke præstere. Hun er også ked af, at Marius i 3.b bliver mobbet

Hun har ikke kunnet gøre noget ved det. Hun oplever søvnbesvær, hjertebanken og koncentrationsbesvær

 

Hun har ligesom mange andre stressramte danskere ikke formået af leve op til samfundets og arbejdslivets krav om selvrealisering

kompetenceudvikling, selvstændighed og fleksibilitet

Om vækst. Stadig flere lider ikke alene af stress, depression eller angst

De lider også af dårlig samvittighed, lav selvfølelse og skuffelse over sig selv

Fordi de ikke formår at takle problemerne selv

​

Hvad laver du så?

Det er ingen tilfældighed, at de unge, engagerede studerende fylder godt op i mailboksen i min psykologpraksis 

De er voldsomt ramt af stressbølgen i disse år. De er dygtige, ihærdige og engagerede

men får det psykisk dårligt i eksamenstiden, hvor de især skal præstere

Ifølge den nationale sundhedsprofil har 24,2 procent af unge mellem 16 og 24 år en høj grad af stress

Næsten hver fjerde studerende er meget stresset

Hver dag. De kender spillereglerne i vækststaten og de kender samfundskravene:

De skal realisere sig selv gennem uddannelse og arbejde. De skal konstant øge deres evner og kompetencer 

De skal være selvstændige og fleksible. De skal være innovative og arbejdsomme

De ved godt, at psykisk sundhed bliver målt i evnen til at arbejde

Psykisk normalitet måles i evnen til at præstere. Det er derfor, de eksamensangste tror, der er noget psykisk galt med dem

​

Psykisk sunde mennesker kan jo arbejde. De vil vækst, og de vil præstere

Det er samfundets krav, som det er vores pligt at leve op til

Og er de i tvivl om, hvad kravene går ud på, skal politikerne nok minde dem om det –

i valgkampen har det stået bøjet i neon

I den seneste valgperiode er det om ikke blevet mejslet i granit, så i det mindste skrevet grundigt ned i love

bekendtgørelser og reformpapirer. Du er, hvad du laver, og du har at gøre det enestående og effektivt

Hele vores måde at tale sammen på afslører vækststatens værdier

Når vi mødes, spørges der: »Hvad laver du så?«. Dem, som ikke laver noget, har ikke noget at tale om

De er ikke noget eller nogen 

​

Drik et glas vand

Det er ikke kun de unge, der har lært at afkode vækststatens krav og fortvivles over følelsen af ikke at kunne leve op til dem 

Ifølge Den nationale sundhedsprofil har 21,3 procent af danskerne et højt stressniveau

Nogle grupper er hårdere ramt end andre 

Særligt dem, der arbejder med mennesker og personlige relationer: skolelærerne, pædagogerne, sygeplejerskerne

Forslagene til, hvad man skal gøre ved problemet, er mange

Ugebladene leverer gerne farverige råd til en mindre stressfyldt hverdag

Det er for eksempel en god ide at drikke meget vand, når man er stresset

At trække vejret helt ned i maven er også godt

De stressede mødre bør også bage færre speltboller

Og Københavns Kommune har for nylig oprettet stressklinikker

hvor lægerne kan henvise københavnere med stress, angst og depression til et individuelt forløb

​

Selvfølgelig kan disse tiltag og forslag hjælpe, men kun i nogen grad 

Problemet er, at de alle ensidigt ser psykisk sundhed i en individualiseret optik

Det enkelte menneske har selv ansvaret for at takle sin stress

Skolelæreren, pædagogen, sygeplejersken og den unge studerende har selv ansvar for sin stress

Den enkelte skal finde sin individuelle kur på den folkesygdom, som også har ramt ham eller hende

Og kuren skal helst munde ud i samme eller øget arbejdsevne

Så de stressede bager færre speltboller. Laver mindfulness-øvelser 

Forsøger at være mindre idealistiske. Prøver at huske, at det ikke er deres ansvar, at Marius bliver mobbet

Sådan – pif, paf, puf, drik et glas vand, og væk med stress

Men de har det stadig psykisk dårligt. Søvnbesvær, hjertebanken, koncentrationsbesvær, det hele er der stadig

 

 

Relationer gør sund

Når kuren ikke virker, er det, fordi den bygger på en fejlantagelse om, at psykisk sundhed og normalitet er noget, vi skaber alene 

Vi tror fejlagtigt, at det psykisk sunde individ er selvstændigt og uafhængigt af andre mennesker

Den vildfarelse gør os til lette ofre

Tag bare de unge studerende. De er ualmindeligt gode til det der med uafhængighed og til at gøre alting alene

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil har 9,3 procent af de 16-24-årige ingen eller sjældent kontakt med deres familie

Og 8,1 procent af dem er ofte alene, selv om de reelt ikke ønsker det 

​

Pointen om, at relationer er afgørende for vores psykiske sundhed, fremgår ellers utvetydigt af psykologisk teori og forskning

Allerede hos Sigmund Freud sættes der fokus på relationens vigtighed for psykisk sundhed 

Udviklingspsykologien påviser, at psykisk sundhed afspejles i evnen til relationer

og relationelle færdigheder så som empati og medfølelse

Socialpsykologien argumenterer for, at mennesket bliver til gennem sociale relationer

Psykologiprofessor Svend Brinkmann fra Aalborg Universitet 

som også kritiserer det individualiserede og vækstorienterede samfund, pointerer

at psykisk sund identitet udvikles i samspil med andre

Den positive psykologi har også fundet, at gode relationer, der bygger på anerkendelse

respekt og empati, fremmer menneskers trivsel 

​

Relationer bør med andre ord være et mål i sig selv 

Det vil samtidig give os en helt anden forståelse af de problematikker, vi møder i vores hverdag

Det vil få os til at indse, at det netop er psykisk normalt, at skolelæreren er ked af det, fordi Marius fra 3.b mobbes

Det vil få os til at erkende, at de studerende reagerer normalt

når de i deres ensomhed overvældes af vækstsamfundets krav om selvrealisering, afhængighed, og præstation

Vi vil forstå, at deres eksamensangst blot er et vidnesbyrd om, at de har brug for relationer for at lykkes

Psykisk sundhed er ikke et individuelt ansvar. Det sunde sind er forbundet med andre mennesker

Det enkelte menneskes engagement, eksistens og valg i livet er altid relateret til medmennesket

ligesom disse bliver realiseret igennem og i kraft af medmennesket

Med en relationel forståelse af psykisk sundhed og normalitet bliver folkesygdomme som stress

angst og depression et fælles anliggende

Dorte Toudal Viftrup er autoriseret psykolog og ph.d., ekstern lektor ved Syddansk Universitet og har bidraget til antologien

’Det relationelle menneske’, som netop er udkommet på forlaget Vindelsti. Karen Lumholt

der er direktør for tænketanken Cura, har bidraget til kronikken /  Information

WEB: